Se lærervejledning nederst på siden
Hør podcast om Statskuppet (7 min)
Historiekanon, Statskuppet 1660
Se videoen om Stændersamfundet (8 min)
De fire stænder

Hvem er jeres persona?
I skal i jeres gruppe undersøge den stand, I har trukket.
I skal udvikle en persona – altså finde på en person, som kunne have levet dengang.
Start med at give jeres persona et navn. Se nogle af kilderne herunder:
5. klasses personaer 2025
Adel: Johan Jakobsen Blixenskiold. Arbejder med heste (militær), Spiser meget, kan godt lide mænd, kan ikke lide penge og piger, har brug for hjælp til at gå på toilettet fordi han spiser så meget.
Præst: Jens Pedersen, præst i en dansk kirke, god til fodbold, kan ikke gå i split, læser i Bibelen, men han kan ikke lide bøger. 47 år. Har problemer med sin vejrtrækning.
Borger: Elisabeth Marie Antionette. hun ejer en butik (sammen med sin mand) og sælger silke og stof. Hendes mand er borgmester. I fritiden drikker hun te, spiser småkager og broderer. Hun skal have hjælp til at sælge tøj til andre lande med hendes mands båd. Hun kan ikke lide bønderne
Bonde: Ane Hansen, god til at vaske tøj, går i kirke i sin fritid, har brug for til at læse og markarbejde og mad. Hun kan ikke lide adelen
Find mere viden
Til læreren:
Forløbets rækkefølge
- De fire stænder. Få overblik over de fire stænder og skab en persona fra hver stand. Se gerne videoen, hvor de fire stænder bliver præsenteret. Prøv at tage noter undervejs.
- Svenskerkrigene. Læs om Svenskerkrigene. Lav en tidslinje over de svenske krige og undersøg historien om den danske kvinde, der gik over på svenskernes side. Se evt. videoerne med fx Sigurd.
- Københavns belejring og Statskuppet 1660. Fordyb jer i den københavnske belejring og undersøg, hvordan de forskellige stænder reagerede. Hvorfor blev Frederik d. 3. så populær? Måske er det også værd at undersøge, hvad “København” egentlig var dengang, og hvorfor Valby Bakke var udenfor byen?
- Stavnsbåndets ophævelse 1788. Undersøg, hvad Stavnsbåndet var, og hvorfor det blev indført. Det kan også være værd at finde ud af, hvorfor Kronprinsen var bagmand for ophævelsen – hvorfor kunne Christian den 7. ikke bare gøre det selv? Til sidst en teaser til et andet større emne – Revolutionen i 1789.
Jeg lånte materialesættet “Ret og straf” fra CFU, hvor man kan læse om milde straffe, fx brændemærkning, for milde ulovligheder, fx sladder. Eller meget hårde straffe, fx hjul og stejle, for fx drab. Vi lavede et lille rollespil i klassen, som blev delt ind i grupper á tre: en anklaget, en anklager og en dommer. Der skulle vælges en anklage, et for- og modargument og en dom, fx fuldskab, gabestok fra 12 til 12. - Kongernes Samling. Som afslutning på forløbet besøger vi Rosenborg Slot og skal selvfølgelig også se Kongernes Samling. Inden besøget har vi i klassen undersøgt nogle af genstandene fra samlingen, så vi har en fornemmelse af, hvad vi skal se.