Du er bonde i 1600-tallet. Du bruger din tid på at passe dine dyr og marker, så du kan høste korn. Du har små marklodder i stedet for store marker, fordi hver bonde har fået sin egen lille bid (se billedet herunder).
Noget af din tid bruger du også på at bygge borge for adelen, så de kan klare sig godt i nogle af de mange krige.
Hver søndag går du i kirke, hvor Gejstligheden (præsterne, kirkens folk) fortæller dig, hvordan du skal leve dit liv, men nogle gange også hvad der foregår ude i landet.
Du er underlagt Herremanden, som tilhører den adelige stand (Det er ham, der har den store herregård øverst på billedet herunder, ved siden af landsbyen.) Herremanden bestemmer mange ting, men du ser ham sjældent.

Kortskitse fra Holbækegnen, der viser delingen mellem forskellige brugere af en moselod. Øverst ses herregården Kongsdal med ladegårdsbygninger. Skitsen, der er fra 1602, er et af de ældste bevarede eksempler på et kort over besiddelsesfordelingen mellem danske bønder.
Selvom bønderne udgjorde 80-90% af befolkningen, havde de ikke meget at skulle have sagt…
Bøndernes mode
Bøndernes mode var meget simpel og praktisk. De bar tøj lavet af uld eller hør og havde en løs pasform. Bøndernes tøj var ikke så dekoreret som adelens eller borgerklassens tøj, da de primært fokuserede på funktionalitet. (Kilde)


Her kan du læse en lov om, hvem der må gå med hvilket tøj. Bønderne måtte fx ikke gå i fløjl eller silke. Det var kun for de adelige.