Du er hovedpersonen
Dansk på mellemtrinnet
Dette forløb arbejder i den Digitale Didaktik-model med elevernes praktiske adfærd, da de lærer at kode en lille smule i “Twine”, og de lærer at forstå, hvordan en interaktiv fortælling bygges op.
Derfor giver det eleverne lidt baggrundsforståelse for, hvad programmet gør – fx havde en af mine elever bygget sin Twine op, så den havde form som et træ. Det var et tilfælde – men det giver god mening, når vi skal forstå konceptet.
Forløbet har til formål, at eleverne er kreative producenter til et autentisk publikum, som ud over klassekammeraterne er forældrene, som får et link til sidst.
Introduktion
I dette forløb skal vi arbejde med interaktive fortællinger.
Vi skal læse interaktive fortællinger.
Vi skal undersøge fortæller-typer.
Vi skal arbejde med tillægsord (adjektiver).
Vi skal producere vores egne interative fortællinger i Skoletube: Twine.
Vi skal læse hinandens interaktive fortællinger.
Om
I dette forløb har jeg hentet materialer fra :
Skoletube – Twine
interaktivefortællinger.dk
Gyldendal dansk 4.-6. klasse
indidansk.dk
Forløbet er startet med ide fra Daniel Kansberg, som smed et opslag på Linkedin med et lille eksempel på, hvordan man kan bruge Twine i Skoletube.
1. Læs interaktive fortællinger
Kender I nogle interaktive fortællinger?
Mens forløbet kører, har jeg læst bogen “Frostbid – Mikas bog” af Helle Perrier for klassen. Vi brugte håndsoprækning/flertalsvalg, når vi som læsere skulle vælge retning og/eller vendepunkt i historien.
Andre forslag til interaktive bøger – Du er hovedpersonen – er “Og du levede lykkeligt til dine dages ende” af Kenneth Bøgh Andersen eller “Skumleby-serien” af Marie Duedahl.
Måske kender du “Sværd og Trolddom”, som dog er lidt mere kompliceret, og derfor ikke egner sig til højtlæsning i klassen.
Mens jeg læser højt, læser jeg også forgreningerne, fx “Gå til afsnit 64“. Det gør jeg dels for at give eleverne en bevidsthed om, hvor i fortællingen vi er lige nu. Dels er det en metode til forgrening, som eleverne kan vælge at anvende, når de skriver deres forgreninger i Twine.
Kickoff – interaktiv fortælling fra Twine
Jeg har anvendt Nick Clausens interaktive fortælling “Spøgelseshvisker“. Fortællingen er skrevet i Twine og fungerer derfor også som rollemodel for elevernes egne tekster.
Fortælllingen ligger som en del af et forløb fra Aalborg Kommune. Jeg har ladet mig inspirere meget af dette flotte forløb.
2. Hvad er interaktive fortællinger?
Vi skal læse den interaktive fortælling “Spøgelseshvisker”.
Vi skal se en video, hvor forfatteren fortæller om at skrive på den måde.
Vi skal lære om at skrive i et mindmap.
3. Fortællertyper
I Interaktive fortællinger bruger man 2. persons-fortæller (du). Det er ellers en meget sjældendt brugt fortællertype.
Derfor er det godt givet ud at bruge lidt tid på at (gen)besøge, hvilke typer der egentlig findes.
Gå ind på indidansk.dk og læs om de forskellige fortællertyper. Du skal kunne forklare forskellen på de forskellige typer til dine klassekammerater.
Lav fx en PowerPoint, hvor du forklarer de forskellige fortællertyper og kommer med eksempler på dem.
4. Tillægsord
I en interaktiv fortælling skal der være mange, gode tillægsord. Derfor skal I nu lave nogle øvelser om tillægsord.
I kan lave øvelser med tillægsords bøjning i køn og grad på Gyldendal Dansk 3.-6. klasse eller dit foretrukne læringsværktøj.
5. For-arbejdet
I forarbejdet skal du arbejde med:
- Brainstorm
- Mind-map
- Storyboard
I forarbejdet planlægger du din fortælling, inden du skal skrive den ind i Twine-programmet.
Du finder værktøjerne her.
Note om værktøjerne: Brainstorm, Mindmap og Storyboard er strukturerings- og overbliksværktøjer, som mange elever har god gavn af.
Brainstormen kan også hjælpe de elever, der ikke har en idé. Så får de et idé-katalog, de kan vælge ud fra.
Nogle idéer passer sammen og kan sammensættes til nye idéer eller som delelementer i en samlet fortælling.
Jeg lavede brainstorm på Sticky Notes i min klasse. Alle ideer kom op på tavlen. Efterfølgende læste vi dem højt, og eleverne kunne frit gå op og tage de idéer, de gerne ville bruge.
Mindmap-øvelsen hjælper børnene godt i gang med skrivningen og de valg, der skal skabes til læseren. Mange idéer skabes også undervejs i processen. Men det kan være svært for nogle at komme i gang, og der er jeg som lærer på en stor opgave. Når de først er kommet i gang hver især, glider fortællingen lettere for dem.
Storyboardet strukturerer fortællingen og skaber “nøglekapitlet”, som man skal igennem for at “vinde”. Det er let at planlægge storyboard, når man først har lavet et mind-map.
Nogle elever bliver dog hæmmet af at skulle igennem en struktureringsproces først! Jeg ser det især hos ordblinde elever, som måske bremses af struktur-processens megen skrivning, men også fordi mange ordblinde elever har hele strukturen inde i hovedet, og fx et mind-map går hen og bliver en hæmsko for deres kreative udfoldelse. Derfor er det også vigtigt at vise eleverne, at dette er værktøjer, de skal lære at bruge, så de selv kan tage oplyste valg om, hvilke metoder de selv vil anvende (næste gang).
Vi startede med at se videoerne om Brainstorm, Mindmap og Storyboard, inden vi gik i gang med processerne.
6. Tjek din tekst
I Ringsted Kommune har vi adgang til værktøjet “TxtAnalyser” fra Wizkids. Det bruger jeg i WordOnline til dels at hjælpe eleverne med at rette grammatikken. Men jeg bruger også Undersøg i TxtAnalyser til at fremhæve tillægsord i børnenes tekst – eller mangel på tillægsord. Hermed bliver børnene bevidste om deres egen brug af tillægsord, og de kan forbedre deres tekst.
7. Twine
Jeg vil anbefale, man anvender Skoletubes guides til Twine, da man får en opdateret og Skoletube-venlig vej ind i programmet.
Vi har “kun” set
Video 01: Introduktion og
Video 02: Storyboard og passager.
Det kan være en fordel at lade nogle af de elever, der hæmmes af strukturværktøjerne, gå direkte i gang med at se Skoletubes videoguides. Det havde jeg flere ordblinde børn, der gjorde. De kunne efterfølgende hjælpe deres klassekammerater med at komme godt i gang med forløbet.
Det er forskelligt, hvordan eleverne linker til forgreninger. Kaldes forgreningen ved titel, fx “Du åbner dør 2”? Eller kaldes forgreningen ved nummer, fx “2”?
8. Udgiv og læs
Det er mega sjovt at læse Interaktive fortællinger. I 5. klasse prøvede vi alle elevernes Twines på storskærm, hvor enten forfatteren selv eller jeg som lærer læste historierne højt, og klassen valgte retninger.
Efterfølgende kan man dele et link til Skoletubekanalen med forældre, så de også kan se de kreative skriveresultater.
Man deler sin Twine i Build. Se hvordan på Skoletubeguide.
Tusind tak fordi du har læst mit forløb. Kontakt mig meget gerne og fortæl, hvordan du har brugt forløbet i din undervisning.
jannilynge.com 
Skriv en kommentar