Jeg har lært at tage astrobilleder med min Google Pixel 6a mobiltelefon. Det er sikkert hverken det bedste eller det smarteste på markedet, men for mig er det helt vildt og lidt en revolution. Det kan godt være, jeg er en nørd, men ikke på alle områder, åbenbart 🙂
Nordlys
Da jeg var en ganske lille pige – engang i 80’erne – tog min far mig med ud på marken for at se nordlys. Det var startskuddet til en livslang interesse for og længsel efter den store, dybe himmel, der er overalt omkring os.
Jeg har ikke set nordlys med det blotte øje siden – indtil for nogle dage siden!
I september fik jeg mit første Nordlys-billede:

Jeg var i svime over de smukke farver, som jeg slet ikke kunne se uden kameraets astrofoto-tilstand. Man kan tydeligt se Karlsvognen (Ursa Major), hvor den yderste stjerne, Alkaid, lige titter frem mellem træerne. En sjov detalje er også, at den midterste (øverste) stjerne i “vognstangen” (oppe mellem træerne) på dette billede tydeligt viser, at det er en dobbeltstjerne – Mizar og Alcor – altså to stjerner, som ser ud til at stå så tæt på hinanden, at de med det blotte øje ligner én samlet stjerne. (Folk med godt syn kan se to).
Den klareste stjerne hedder Mizar (faktisk et firdobbelt stjernesystem), og “makkeren” hedder Alcor (faktisk en dobbeltstjerne).

Dette næste billede elsker jeg af to årsager: for det første var det anden gang i mit liv, at jeg så Nordlys med det blotte øje. Himlen var simpelthen knaldrød! Det så vildt ud!
For det andet har dette billede fanget nogle af mine yndlingsobjekter på nattehimlen – på trods af de mange skyer (de grå farver).
Lige over tagryggen lyser planeten Jupiter klart op. Mange tror, Jupiter er en stjerne, men det er i virkeligheden vores solsystems største planet. Den lyser, fordi Solen skinner på den (ligesom Solen får Månen til at lyse).
Jupiter befinder sig i stjernebilledet Tyren (Taurus), som tydeligst genkendes på trekant-billedet med den røde kæmpe, Aldebaran, nederst. Den kaldes “Tyrens øje”.
Over Tyren kan man se den smukke stjernehob, Pleiaderne [Plejaderne], kaldet “De syv søstre”. Den er så smuk og skinner klart i en lille kikkert. Pleiaderne er et af vinterhalvårets smukkeste syn, og ret let at genkende på aftenhimlen mod øst.
En stjerneregn

Øverst til venstre Matar (eta per) ved siden af Omicron peg. Herover Scheat (beta peg)
Til højre Errai. Ringsted, oktober 2024. Zenit.
Dette billede har nogle sjove detaljer. Først og fremmest kan man ret tydeligt fornemme “Mælkevejen” som et skråt bånd midt i billedet.
I virkeligheden er næsten alt, man kan se på stjernehimlen, en del af vores galakse, Mælkevejen. Men dette bånd har mere lys (en vej af mælk), fordi vi kigger ind mod midten af galaksen, hvor koncentrationen af stjerner er størst.
I Mælkevejen finder vi nederst (noget af) stjernebilledet Svanen (Cygnus) med den flotte stjerne Deneb som dominerer. (Nederste cirkel).
Øverst kan man lige se Caph, som er den nederste spids i W-stjernebilledet Cassiopeia.
Øverst til venstre den flotte, gule stjerne Scheat i stjernebilledet Pegasus. Pilen peger ned på to mindre lysklare stjerner i Pegasus: Matar og Omicron Pegasi.
(OBS: Stjerner i stjernebilleder har græske bogstaver efter klarhed – den klareste (= ser størst ud) hedder Alfa, den næstklareste Beta osv. Det siger ikke noget om stjernernes faktiske størrelse, da den kan variere meget i afstand til jorden eller alder og type af stjerne)
Midt i billedet har jeg indcirklet en stjernehob, som hedder M39. Jeg er ret imponeret over, at M39 kan indfanges så tydeligt med min lille mobiltelefon!

Ud af Mælkevejen
Jeg knuselsker at se på M31. Det er det VILDESTE fænomen på stjernehimlen, man kan se med det blotte øje (på en god nat).
Jeg skrev før, at næsten alt, vi kan se på himlen, ligger i vores egen galakse, Mælkevejen.
Men M31 er en helt fantastisk undtagelse. Det er vores nabo-galakse, Andromeda.
Andromeda er en galakse, og det er den største af vores nabo-galakser, 2,5 millioner lysår væk. Den indeholder omkring 1000 milliarder (en billion) stjerner. Det er jo ikke til at fatte, at vi kigger ind i en helt anden verden og en klump af så mange stjerner, når vi kigger på Andromedagalaksen. Men min telefon har fanget et fint billede af den på nattehimlen.

Billederne er taget i astrofoto-tilstand med en eksponeringstid på ca. 4 minutter. Billederne er taget med en Google Pixel 6a uden forstørrelse.
Komet forbi
Jeg har også været heldig at fange nogle billeder af C/2023 A3 (Tsuchinshan-ATLAS) kometen, som har begejstret verden over. Den 16/10 befandt den sig 0,51 AU (en halv astronomisk enhed (en astronomisk enhed= afstanden fra Jorden til Solen, sådan cirka)), altså rundt regnet halvvejs fra Solen.
Jeg fandt kometen i stjernebilledet Slangen (Ja, det staves SerpenS – ikke Serpent …) stik vest, ud for Arcturus i stjernebilledet Bootes. Jeg har også lige optegnet Corona, som har det danske navn “Nordlige Krone”, fordi jeg altid bliver lidt bjergtaget af det stjernebillede – det er sådan lidt magisk!

Tip: Du kan finde rundt på stjernehimlen ved hjælp af https://stellarium-web.org/ eller lignende programmer.
Bonus – hvad AI anbefalede mig
Jeg har skrevet dette indlæg i WordPress, som har en AI funktion. AI Assistenten kan hjælpe med at forbedre min tekst – lige fra stavefejl (virker ikke på dansk … endnu!) og sætningsopbygning til tekstens indhold og opsætning.
Du får lige en smagsprøve på, hvilken AI-feedback, jeg har fået på dette indlæg. Jeg har denne gang ikke valgt at følge anbefalingerne, men så kan du se, hvad AI kan bruges til – UDEN jeg snyder og får den til at skrive teksten til mig ;-):
– Incluir flere personlige anekdoter eller refleksioner om astrofotografi for at engagere læseren mere.
– Overvej at tilføje praktiske tips til andre, der ønsker at lære at tage astrobilleder, såsom indstillinger på mobiltelefonen eller anbefalede apps.
– Beskriv billederne mere detaljeret for at tiltrække læserens interesse. Hvad var de unikke udfordringer ved hvert billede?
– Vurder at tilføje en sektion, der forklare fænomenet nordlys mere dybdegående for læsere, der ikke er bekendt med det.
– Overvej at inkludere links til større ressourcer eller communities om astrofotografi for at støtte læserne i deres egne bestræbelser.
(PS: AI har skrevet min Excerpt …)
Tak fordi du læste med!