Big Bang Konferencen 2024

Jeg er netop hjemvendt fra Big Bang konferencen – Danmarks største naturfagskonference og -messe. Det foregik i Odense hen over to dage. Her vil jeg prøve at samle nogle af de vigtigste input, jeg fik med fra konferencen og messen

Albert Sneppen – Når stjerner kolliderer

Disclaimer! Det følgende er udelukkende min tolkning af Albert Sneppens foredrag! Der tages forbehold for faglige misforståelser og fejlfortolkninger!

Første Key Note Speaker var Albert Sneppen, som jeg må indrømme, jeg ikke umiddelbart kendte, men som gav et “blown away” (haha) foredrag om neutronstjernes kollision.

Albert præsenterede begrebet “Kilonova”, som betyder, at to neutronstjerner (ekstremt tætte stjerner) smasker ind i hinanden, og han forklarede, hvilke konsekvenser en kilonova har. Den skaber et sort hul (fordi neutronstjernerne er så tunge, at intet kan stoppe dem, og de derfor bliver ved med at falde og falde ind i hinanden for evigt! Hvilket jo er ubegribeligt …)

I august 2017 observeredes for første gang nogensinde gravitationsbølger, som netop opstod fordi to neutronstjerne roterede så hastigt rundt om hinanden (100 omdrejninger i sekundet), at det påvirkede tid og rum og sendte bølger af rum/tid-forskydninger ud i universet og ramte os. Og det resulterede selvfølgelig i en smuk kollision, som fremstår nærmest unaturligt perfekt.

Albert Sneppen forklarede også, at en anden konsekvens af en kilonova var spredning af atomer, som har været med til at skabe de grundstoffer, vi blandt andet består af.
Han præsenterede en kortlægning af “Atomernes oprindelse”, som han kaldte et “astrofysisk puslespil” – nogle kender den også som den periodiske tabel. Her påpegede han – ud fra målinger af eksplosionen i 2017 – hvordan nogle grundstoffer sandsynligvis er affødt af en kilonova – og dermed medvirkende til (eller grunden til) at give liv mulighed for at opstå!

Herefter er der fokus på, hvordan eksplosionen ser ud – at den faktisk er kuglerund. Det lys, der måles fra kilonovaen har Albert og hans team brugt til at måle universets mulige alder.
Han forklarede, at der findes to grundlæggende teorier om universets alder – den ene er produceret ud fra målinger af supernovaer, som siger noget om afstande i universet – hvor langt andre galakser er væk fra os og hvor hurtigt de bevæger sig væk fra os. Herfra kan man regne “baglæns” og få et bud på, hvornår Big Bang opstod. Denne teori siger ca. 12,8 milliarder år (± 200 millioner).
Den anden måler på den kosmiske baggrundsstråling, og her vurderes universet til at være 13,8 milliarder år gammelt (± 100 millioner) – altså en milliard år ældre en supernova-metodens vurdering!

Med kilonovaens meget klare lys og meget runde form og meget “jævne” fordeling af lys og stof ud i universet – har forskerholdet forsøgt at lave en måling af kilonovaens galakses afstand til os og dens rødforskydning – altså hvor hurtigt den bevæger sig væk fra os – til at give en lignende vurdering af universets alder. Han vurderer ud fra sine målinger, at universet er 13,8 milliarder år (± 600 millioner)- ud fra kun en enkelt måling 140 millioner lysår væk.
Mange flere målinger vil komme til i de kommende år, hvor vi har bedre udstyr til at måle/finde kilonovaer eller neutronstjernekollisioner.

Hans slutpointe er, at det vælter ind med opdagelser og målinger i disse dage, år og årtier. Og dem vil nogle af vores elever og studerende en dag kunne arbejde videre med – hvis vi pejler dem i den rigtige retning.

Du kan se hele Albert Sneppens talk her.

---

Huginn: Fremtidens rumstation

På Spor 2 var der fokus på Naturvidenskabsfestival.
Her var jeg med til en workshop af Sophie Aabjerg Rand, hvor man fik en smagsprøve på engineering-didaktisk undervisning om Andreas Mogensens rumrejse.

Forløbet tager udgangspunkt i en design-udfordring, hvor elever i grundskolen skal designe og planlægge en ny rumstation med udgangspunkt i de udfordringer, der er med ISS lige nu – fx vægtløs træning og gradvis tilbygning af moduler med dertilhørende manglende sammenhæng i blueprint.

Hele forløbet ligger her: https://esero.dk/rumrejsen/fremtidensrumstation/

I workshoppen blev vi præsenteret for værktøjer til engineering-processen, herunder:

• Videnskortlægning – hvad ved vi? Hvad tror vi vi ved? Hvordan, hvor og af hvem får vi hjælp?
• Idéudvælgelse – er idéen svær eller nem at bygge? Løser idéen delvis eller fuldstændigt udfordringen?
• Arbejdstegning af idéen

Forløbet havde hook med Andreas Mogensen, som viser rundt på ISS og forklarer nogle af udfordringerne.
Jeg tænker snildt forløbet kan bruges på vores skole i fx en projektuge, hvor fire forskellige hold arbejder med fire forskellige udfordringer inden for træning, socialisering, madlavning og rum-drivhuse.

Se præsentation her:

---

Computationel tankegang med kroppen

Fridtjof Gjengset, PhD-studerende, gennemgik hvorfor vi taler om Computationel Tankegang (CT), hvad forhistorien til det er og hvordan vi bruger kroppen til at udtrykke det.

Jeg kom i oplægget til at tænke på podcasten om forsøgsfaget teknologiforståelse i afsnittet om CT, hvor en lærer fortæller om, at hun legede robot i sin klasse og lod sig “programmere” af børnene – hvilket både var sjovt og lærerigt for børnene.

Jeg kom også i tanke om videoen med faren, der skal smøre en peanutbutter sandwich til sine børn – og den viste Fridtjof også på skærmen:

En af Fridtjofs pointer er, at når vi skal forklare begreber som data, viser hans undersøgelser, at vi gestikulerer begrebet “data” som en fysisk ting. Man bruger fx sine hænder til at vise, at data bevæger sig fra en tilstand til en anden – eller “if – then“-kommandoer vises som en bevægelse fra den ene hånd til den anden. Og det er der brug for for at forklare og for at lagre læring.

---

Skole-GPT

Martin Exner og Mikkel Aslak præsenterer Skole-GPT og bidrager til debatten om, hvordan vi kan bruge AI i skolen som et undervisnings- og læringsredskab. Sjovt nok vælger de at vi skal starte med at finde ud af, hvad Skole-GPT ikke kan – ved at give den en prompt “10 regnehistorier” og vælge de mest vanvittige ud.

Brug den til at kigge under kølerhjelmen.

Brug den til det, den ikke er god til, for at forstå teknologiens begrænsninger og potentialer.

Der blev opfordret til at bruge sprogmodeller i undervisningen og til at undersøge systemprompten. Og så blev der opfordret til at bruge Skole-GPT (som snart får ny sprogmodel), da den ikke indsamler elevernes data.

Måske den mest “opildnende” præsentation, som virkelig har sat sig fast hos mig – både fordi pointerne var så vigtige, og debatten er så heftig, men også fordi jeg virkelig kan se mange muligheder og potentiale i undervisningen med AI for skolebørn.

Prøv Skole-GPT her:
https://skolegpt.dk/

---

Nyt fra rummet

Tina Ibsen præsenterede rum-nyheder, hvor Andreas Mogensen selvfølgelig fyldte en del. Herudover spændende nyheder fra forskellige nuværende og kommende rummissioner. En af de vilde er ESAs rumteleskop Euclid, som er begyndt at sende data til Jorden. Den er sendt op for at undersøge mørkt stof og mørk energi, men tager også fine billeder. Et spektakulært billede af Hestehovedtågen afslører en fritflyvende exoplanet, SOri62, hvilket er ret vildt, da vi ellers forestiller os, at planeter kredser om en stjerne i et planetsystem.

Og så har James Webb teleskopet fundet tegn på methan og kuldioxid på exoplaneten K2-18 b, som kredser om en kold dværg 120 lysår fra Jorden – i den beboelige zone – altså tegn på liv!!!

---

Generativ kunstig intelligens i undervisningen

Helene Friis Ratner fortalte om den nyeste viden om AI, og hvorfor vi skal undervise i, om og med AI i skolen.

Hun spørger blandt andet, om vi taler om en didaktisk revolution:

• Personaliseret læring
• 24/7 støtte fra personlig læringsassistent
• Supplerende undervisningsressource
• Interaktivt læringsmateriale

Eller om vi er ovre i fordummende teknologi:

• Snyd og mistillid
• Undvige svære læreprocesser
• Forhindrer kritisk tænkning, originalitet
  og kreativitet
• ”Hallucinationer”

Helene stiller spørgsmålet: Hvad er skole, når alle på sekunder kan generere en tekst om hvad som helst?
Og hendes svar er:

• Kvalifikation: At vi opnår færdigheder og viden i, om, gennem og uden teknologi
• Socialisering: Måske kan vi alle sidde som individer med hver vores digitale, personlige hjælper, men skolen må og skal også fungere som et mini-samfund, hvor vi kan bruge generativ AI til at skabe fælles erfaringer
• Subjektifikation: Der skal være motivation til at lære. Vi skal i skolen møde, imødekomme og skabe det behov.

---

Projekt Månebase – naturfag i SFO’en

Projekt MÅNEBASE er et naturfagligt forløb til SFO’er udviklet af pædagoger i Dragør Kommune i samarbejde med astrofysiker Tina Ibsen og projektleder Pia Maria Lie.

Det er et treårigt projekt, som har involveret alle SFO’er i kommunen.

Projektet har klædt pædagoger på til at lave naturfaglige aktiviteter i SFO-tiden samlet om et projekt, hvor børnene “producerer” en månebase – de har fx lavet astronautmad, udviklet lege, man kan spille uden tyngdekraft, bygget raketter og rumhjelme og udviklet månebase-rum, man kan lege i.

Projektet fremstår til “lige at tage ned fra hylden” og bruge i sin egen SFO lokalt på skolerne eller som et tværgående samarbejde i kommunen.

Jeg håber i hvert fald, vi kan bruge projektet på vores skole, for vi har sindssygt dygtige og kreative pædagoger.

Og så fik jeg – som lærer – en lille aha-oplevelse:
Noget af det, der blev fremhævet, var billedet af produkter, materialer og aktiviteter med børn, der laver alt muligt eller bliver opfordret til at finde på – og midt i det hele står pædagogen og dirigerer, støtter, vejleder og leger med. Det er en evne, som jeg som lærer selv har oplevet og har set MANGE lærerkolleger bliver lidt skræmt af eller lidt utrygge i. Jeg drømmer om, at vi kan bruge hinandens forcer endnu mere, når vi kombinerer vores fagligheder for at skabe god undervisning+SFO=skole.

Se projektet her:
https://www.dragoer.dk/maanebase/sfo-forloeb

---

Det var et overblik over nogle af mine oplevelser på Big Bang – og hertil kommer de faglige samtaler, de kommunale samtaler, hele MESSEN, som også var virkelig fantastisk og alle de “nye” og “gamle” bekendte, jeg har fået hilst på og talt med.