Jeg har bemærket, at der er en grundlæggende forskellig opfattelse af god mødekultur på onlinemøder (Teams, Zoom osv.).
Det blev jeg opmærksom på i starten af februar, hvor jeg sad til et møde med mange mennesker (90+) på tværs af institutioner.
Som udgangspunkt havde ingen – ud over de aktive (oplægsholder, spørgere, mødeleder) deres kamera tændt.
En oplægsholder kommenterede på dette som et udtryk for passivitet, distance og foragt fra tilhørernes side (min tolkning). Hun var vant til, at der var billede på.
Hos andre var det standard, at man som lyttende tilhører ikke forstyrrer billedet med sin egen gøren og laden, men netop respekterer oplægget ved at slukke sin skærm, så tilhørere ikke distraheres af bevægelse, hjemmeskolebørn, kløen i håret eller andre opmærksomhedsforstyrrelser, men at alle har fokus på oplægget. (Og hvis de ikke har, er det en privat sag).
Det slår mig, hvor stor forskel der er i vores kulturer i et forum, vi ellers har så meget ensartethed i.
På baggrund af denne undren har jeg lavet en lille meningsmåling på Linkedin for at blive klogere på, hvad folk mener. Og holdningerne er delte.
Folks mening
Ud af 36 stemmer foretrækker 28% slukkede kameraer, og hele 72% ønsker, kameraerne er tændte ved online møder.
Jeg kan ikke som sådan konkludere meget ud fra disse tal, da det jo ikke er mange stemmer, og da spredningen i stemmerne sandsynligvis ikke er så bred – der er fx en del fra samme arbejdsplads.
Ikke desto mindre er det en kilde til at åbne samtalen og refleksionen – hvad gør vi i praksis, og hvad synes vi egentlig om det? Og er vi overhovedet samstemte om det, når vi sidder i vores eget møde?
Mødekultur – det kan I arbejde med
Uanset om vi foretrækker kameraet slukket eller tændt, vil jeg anbefale, at man tager snakken i sit team, sin institution, sin virksomhed – hvad er egentlig god mødekultur for os i et online forum, hvor vi sidder i vores private hjem og agerer i en professionel sammenhæng?
En ting er tændt eller slukket kamera, der er andre kulturelle forhold, vi også bliver nødt til at forholde os til i et online møde.
Hvordan bruger vi ræk hånden op-funktionen? Skal man fx “blinke” med sin hånd for at blive set – eller giver det en anden (mer)betydning?
Hvordan forholder man sig til dagsorden og referat?
Hvad med sikkerheden i det online møderum? Hvordan forholder vi os til GDPR, når vi taler online?
Bliver mødet filmet? Skal alle deltagere acceptere det, og hvad sker der, hvis man ikke gør?
Og har vi en chatkultur, der indebærer face-to-face-erstatninger som emojis og gifs? Eller er chatten forbeholdt informationer og dokumentationer?
Det er ikke sikkert, alle de ovenstående forslag er relevante, men vi går alle sammen rundt med en forforståelse af, hvad god mødekultur er, og når mødet flyttes fra et fysisk til et online rum, er der pludselig nogle implicitter, vi skal forholde os til på ny.
Mennesket i fokus i en nedlukket verden
Hvis jeg skal konkludere noget ud fra min lille meingsmåling er det, at på trods af, vi sidder som professionelle i en online verden, hvor grænserne mellem privatliv og arbejdsliv er mere flydende end nogensinde, fordi vi sidder i hinandens stuer, er der et behov for ikke kun at fokusere på opgaven. Der er også et stort ønske om at kunne se mennesket bag initialerne på skærmen.
Måske er det et grundlæggende behov i mennesker. Vi er sociale væsener, og vi har brug for at se hinanden, og vi har brug for også at være sammen online, være “virkelige”, være “nære”.
Spørgsmålet er så, om det har konsekvenser for vores faglighed? Fjerner det fokus på opgaven? Eller styrker det fokus? Jeg ved det ikke, men jeg håber vi bliver klogere på det, når erfaringerne fra nedlukningen samles op – når vi engang ses igen
IRL
jannilynge.com 